Pædagogikken i praksis

På opholdsstedet vil vi tilstræbe, at skabe rammer som ligger så tæt op af de rammer, som man oplever i en normalfungerende familie, som overhovedet muligt.

Det betyder, at de unge skal tage del i hverdagen og deltage i at skabe rammerne for deres ophold på stedet, dette altid med udgangspunkt i den enkeltes problematikker og aktuelle udviklingsniveau og alder. F.eks. vil der være forskel på de krav, som stilles til den unge om at vær selvhjulpen i hverdagen, med eksempelvis tøjvask og planlægning, om det er en ung på 12 eller 17, eller, hvis den unge har en grad af ADHD, som netop kræver en høj grad af hjælp til strukturering af hverdagen.

Vi vil tilstræbe, at de unge ikke stilles overfor krav, som det på forhånd er kendt, at den unge ikke er i stand til at honorere.

De unges dagligdag vil blive skemalagt. Afhængig af graden af støtteforanstaltninger for den unge kan der være tale om dags eller ugeskemaer i større eller mindre detaljeret grad.

I skemalægningen af de unges hverdag vil der blive taget højde for, at der vil være tidsrum, hvor den unge selv kan disponerer over tiden. Det vil betyde at den unge får muligheden for selv at indgå i en planlægning, af den tid som ikke indeholder pligter som skal overholdes som f.eks. skole, arbejde, rengøring, madlavning o.l.

Vigtigt er det også, at den unge bliver medinddraget i den overordnede planlægning af ugen/dagen i det omfang det er muligt. Dette med et overordnet formål, nemlig at træne ofte impulsive unge i at planlægge, med det direkte formål, at de får mere ro på deres hverdag fordi det bliver nemmere for dem at overskue tingene. Dette medvirker også til at minimerer risikoen for konflikter fordi de unge ikke bliver frustrerede over ikke at kunne overskue deres tid.

Som nævnt tidligere vil vi skabe et miljø, som afspejler normalitet så godt som det er muligt. De unges hverdag vil med udgangspunkt i skolegang eller arbejde, blive struktureret på en sådan måde, at de kommer til at tage del i almindelige dagligdags pligter, selvfølgelig med fokus på den enkeltes alder og problematikker, og på en måde som samtidig tager højde for muligheden for at være aktive i f.eks. klubber, sportsforeninger, besøge venner eller få besøg. Der vil blive sat fokus på, at skabe et hyggeligt levemiljø som de unge kan sætte en ære i at medvirke til at opretholde.


De unges medvirken til at opretholde et rart og hyggeligt levemiljø vil også være medvirkende til at fællesskabsfølelsen hos de unge styrkes. En fællesskabsfølelse som udspringer af, at være en del af et fællesskab, hvor der er enighed om, at være ordentlig overfor andre.

Det at der sættes fokus på den enkelte i pædagogikken, har den effekt ved dårlig adfærd, at resten af gruppen ikke bliver involveret i konflikten på et direkte plan fordi de kan fortsætte deres gøremål uagtet, at der er en konflikt med en anden ung. Det bevirker at den unge, som eks. Er sat udenfor fællesskabet som en konsekvens af dårlig adfærd, får en lyst til at vende tilbage til det fællesskab, hvor tingene er præget af normalitet. Fællesskabsfølelsen forstærkes fordi der i gruppen er en individuel lyst til forandring hos den enkelte, som kun kan dyrkes, hvis man er del af et fællesskab, hvor normaliteten vægter højest.

Målet er at give de unge en oplevelse af og en lyst til at være en del af et fællesskab, hvor der er fokus på den enkeltes udvikling i gruppen, snarere end, at hele gruppen udvikler sig sammen. De har alle sammen et mål med deres anbringelse, og skal forskellige steder hen i deres liv, men kan kun nå derhen ved, at accepterer hinandens forskelligheder og være enige om, at målet ikke kan nås under kaotiske forhold. De skal derfor hver især bidrage til, at der bliver en harmonisk stemning i gruppen, et fællesskab som giver den enkelte plads til udvikling.

Hvis vi møder en ung som ikke vil imødekomme regler og kravsætning fra de voksne om, at tage aktivt del i pligter i huset, vil de voksne tage over og sætte rammerne for den unge og fratage denne al indflydelse på egen situation indtil der er genoprettet en ordentlig dialog, og der fra den unges side vises vilje til at samarbejde.

Her vil vi med vedholdenhed og tydelighed gøre den unge forståeligt, hvad vi forventer af ham og hvilke krav han skal imødekomme.

Det er forventeligt, at unge i denne målgruppe, i større eller mindre grad, fra tid til anden træder uden for rammerne. Derfor er det vigtigt at de unge altid har muligheden for at ”dumme” sig uden at det udløser konsekvenser. Det vil være en gentagen uhensigtsmæssig adfærd eller uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, som udløser konsekvenser f.eks. gentagen grimt sprog, gentagen truende adfærd overfor andre, ikke overholder almindelige regler og ikke imødekommer kravsætning fra voksne.

Selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor konsekvenser vil være øjeblikkelige. F.eks. hvis en ung vurderes til at have en voldsom adfærd med trusler om vold eller udadreagerende adfærd imod unge eller voksne. Det stiller store krav til de voksne når det skal vurderes om den unges adfærd udløser konsekvenser og der vil selvfølgelig altid i vurderingen blive taget højde for den unges aktuelle situation og om hvorvidt der er tale om et enkeltstående tilfælde eller gentagen adfærd.
Her kan det også nævnes, at adfærdsregulerende behandlingstur ikke pr. automatik udløses, hvis en ung har en uhensigtsmæssig adfærd. Som nævnt tidligere skal der være plads til, at de unge træder ved siden af og at de altid har muligheden for at rette op på tingene i situationen. Adfærdsregulerende behandlingstur er en metode, som tages i brug hvis det ikke er muligt, at skabe ændringerne i huset, og en ung fastholder en uhensigtsmæssig adfærd som ikke er til gavn for dem selv og deres udvikling eller fællesskabet.

”Behandlingstur” er et paraply begreb som udover adfærdsregulerende behandlingstur også dækker over, Behandlingstur for unge med ”specielle behov”, f. eks afrusning eller unge som ikke har nogen at besøge udenfor opholdsstedet, samt behandlingstur med ”relationsdannelse” som formål, eks fodbold eller koncertoplevelser alene med voksen.

Citat

Det narrative perspektiv fokuserer på intentioner, værdier, håb, principper relateret til problemer, og på den sociale og kulturelle magt, der ligger i enhver diskurs. Enhver personlig diskurs er samtidig en social og kulturel diskurs og udtrykker kulturelle værdier og normer, som det altid er muligt at bryde med.

Alan Holmgren, Dispuk